Da Rikke og Marie var små, og vi boede i Silkeborg, fandt vi en dag en lille pindsvineunge, der havde forvildet sig bort fra sin mor.
Den så ikke ud til at kunne leve ret længe, men pigerne mobiliserede en stærk beskyttertrang, og vi indrettede en tryg bolig til det lille kræ i en papkasse med græs og regnorme og mælk, som vi vidste, at pindsvin holder meget af. Dertil varmen fra en arkitektlampe.
Dyret nåede at få navnet Albert, inden det forudsigeligt var død, inden weekenden var omme. Vi begravede Albert og for at slukke sorgen, gav jeg pigerne det løfte, at vi fik marsvin. De holdt længere…
Dette kom jeg til at tænke på i går, da vi var med Cecilie og Alberte på ekspedition på Zoologisk museum og sad med ‘klappedyrene’, heriblandt et pindsvin. Så måtte de jo få historien, og selv om Alberte ikke er mere end tre et halvt år, synes også hun, at det var lidt sjovt med Albert og Alberte.
[rating: 4/5]
View this post in English
0 Kommentarer til “Albert og Alberte ”