Udtrykket ‘jeg har sejlet på de syv verdenshave’ viser, at fortælleren har været viden om og har rejst i snart sagt alle verdensdele.
Men hvilke have skal egentlig tælles med?
På et tidspunkt havde jeg et regnskab, hvor jeg skrev ned, hvilke have jeg havde badet i.
Som dansk dreng før charterturismen var der jo helt klart mange danske have, man kunne skrive på listen: Vesterhavet, Kattegat, Lillebælt, Storebælt, Øresund og Østersøen. Men man kunne også gå i detaljer og tælle Isefjorden og Roskilde Fjord med; Smålandshavet, Køgebugt og Skagerak.
Tænk at stå på Grenen på Skagen og stå med et ben i hvert sit hav. Det var en stor ting for en lille københavnerdreng med tynde arme.
Senere i livet har jeg udvidet regnskabet med både Stillehavet, Atlanterhavet, Det røde Hav, Adriaterhavet, Middelhavet, Det indiske Ocean og Det sydkinesiske Hav.
En gang har jeg endda ufrivilligt faldet i vandet mellem Grønland og Canada. Det var året, da den første mand landede på Månen. Jeg hørte det over kortbølgeradioen, mens jeg frøs i min sovepose.
Men De syv Verdenshave? Klangen af udtrykket har noget eventyrligt over sig og er fantasimæssigt i familie med fjerne destinationer som Kuala Lumpur, Ouagadougou og Amazonas.
Hvem ved, hvilke have tæller med, når man skal opliste de syv?
For et par år siden var Louis, ‘Styrmanden som var gået i land’, og som bor tre huse væk fra mig, stadig så fysisk velfungerende, at han hver dag på et bestemt tidspunkt af dagen gik ned og fodrede kattene på fortovet uden for sit hus. Han er blind af sukkersyge, men har sejlet hele sit liv.
Dengang fodrede han kattene, mens han røg sin cerut. Med et lille dask på dåsen med sin blindestok kunne han afgøre, om kattene havde spist op.
Efter et helt liv til søs, måtte han vide det, tænkte jeg. En klog mand og frimurer tilligemed; det kunne man se hver onsdag aften, når brødrene hentede ham til logearbejdet i stiveste puds. (Det er ved at være slut nu, han er for svag til at komme udenfor)
Jeg gik derfor hen og stillede mig ved siden af ham en aften, da kattene skulle have deres. Præsenterede mig og forelagde mit ærinde. Han havde vel været viden om, måtte jeg tro.
Jo, han havde sejlet kloden rundt adskillige gange, sagde han mellem sine puf på cerutten. Jo, det havde han da. Okkeja.
Og ‘De syv Verdenshave’?
Åh ja, såmænd - puf puf - men vidste du, at der faktisk kun er ét hav? Det hele hænger sammen, man kan sejle gennem dem alle; de har forskellige navne, og dog er det det samme vand.
Det bragte jo mindelser om den gamle Fritz Jürgensen-tegning, hvor Gysse spørger, om det, han står overfor, nu er Verdenshavet og får til svar, at det kuns er Frederiksholms Kanal.
Men selv fra Frederiksholms Kanal kan man sejle Jorden rundt.
De syv Verdenshave - Kipling skrev om dem - hvorfor syv, når der kun er ét?
Googlede forleden udtrykket og kom til et muligt svar, som lodsen.dk stod for.
Udtrykket “De syv verdenshave” har været kendt, lang tid før Rudyard Kipling digtsamling “The seven seas”.
Fra gammel tid bestod de syv have af: Nordlige Ishav, Sydlige ishav, Nordlige Stillehav, Sydlige Stillehav, Nordlige Atlant, Sydlige Atlant og Indiske ocean.
Stillehavet og Atlanterhavet er delt i to, på grund af stillebæltet ved Ækvator, der giver to forskellige vind / strømsystemer.
Andre igen har brugt en anden “rangorden” for de syv have, hvor de nordlige og sydlige have, er erstattet med henholdvis Okhotsk hav, Kinesiske hav, Bengalske havbugt eller Middelhavet, hvad man nu fandt passende i den pågældende situation, hvor De Syv Have skulle beskrives.
Så den liste, jeg som lille dreng førte, er endnu ikke komplet. Der er stadig et par have, jeg skal have dyppet kadaveret i, og da nogle af de resterende er kolde og fjerne, kan det nok tage noget tid, inden min personlige liste er komplet.
View this post in English