Det er højsæson for krybbespil lige nu, børnehaver og skoleklasser øver sig og opfører dramaet fra for 2000 år siden i mange variationer.
Sophia var Josef i dag, iført et autentisk Josef-kostume med æsel. Ko, mente hun nu selv at det var.
Forleden blev det opført i hendes børnehave i Hillerød til et lukket bedsteforældrearrangement, men i dag var der åben forestilling.
Eneste vanskelighed var vist at vænne sig til de mange blitzlys og videokameraer, som de voksne brugte under hele forestillingen.
Lige som garderhusarerne skudtræner deres heste, burde pædagogerne vel egentlig til at blitz-træne børnene…
Sophia klarede sig ganske flot.
View this post in English