Sikkert ganske upåagtet er vi i øjeblikket i gang med det internationale roma-tiår. Altså en periode, hvor der skal sættes særlig fokus på romaernes vilkår på kanten af samfundet.
To danske fotografer har hver på deres måde beskæftiget sig med romaernes liv.
Den ene af dem, veletablerede Jan Grarup, har netop vundet en international pris for sin serie. Billedserien, som fik førsteprisen i serien hverdagsliv ved årets World Press Photo, kan ses på Pressefotografforbundets hjemmeside.
Det er romaer fra Slovakiet, Graup skildrer.
Jeg giver tre stjerner: 
Den anden fotograf er en yngre kvinde på vej frem. Anna Kåri bor i dag i London og har løst mange spændende opgaver for bl.a. Guardian.
Hun er tilknyttet gruppen ‘Documentography’ og hendes seneste roma-billedserie viser holocost-overlevende romaer fra Polen.
Det er tydeligt at se, at for Anna Kåri er billedserierne ikke ‘bare endnu et fotojob’. Hun har gennem flere år - og i længere perioder - besøgt romafamiler på Balkan.
På sin egen hjemmeside, www.annakari.com kan man se yderligere to serier om romaerne - blandt andet en herlig serie om Miss Roma 2003.
Jeg giver fire stjerner: 
View this post in English