Som domsmand ved byretten i København og nu Frederiksberg har jeg haft lejlighed til at se ind i en verden, der ellers ikke har været mig forundt at komme i berøring med. Det har givet anledning til mange tanker om ret og uret, skyld og straf.
Det har samtidig slået mig, at i en retssag er der én person, for hvem dette er dyb alvor - samtidig med at det for andre er et arbejde eller en opgave, de nu udfører på samfundets vegne.
I en hver profession er der en intern jargon, slang og selvforståelse, som man benytter sig af, når man skal holde virkeligheden lidt på afstand. M.A.S.H.-serien gav det i sin tid på lægeområdet. Men også i retsvæsenet findes det.
Forleden fik jeg øje på et lille citat, som en dommer havde klistret op i sin retssal, på indersiden af sit podie, så kun han (og domsmændene) kan se det. Jeg kunne ikke få øjnene fra det, før det var noteret ned:
“Smerten, der følger med tilståelsen vil være som et bittert lægemiddel, der vil helbrede.”
Søren Kirkegaard (1813-35)
Jeg spekulerer på, om den pågældende dommer har sat det op i den tro, at citatet skulle være universelt gældende.
Jeg er i hvert fald ikke så sikker længere efter at have brugt mine øjne igennem et stykke tid. Det forudsætter en syndsbevidsthed, som man ikke uden videre kan forvente i vore dages multikulturelle - og til dels ahistoriske - samfund. Jeg er ked af at måtte sige det, men hårde benægtere og åbenlyse løgnere med smil på læben findes undertiden iblandt os.
View this post in English