Hvorfor har jeg dog gemt alle disse ting i så mange år?
Ja, denne tanke løber flere gange igennem mit hoved, da jeg pludselig her til aften opdagede, at det er storskrald-dag i morgen.
Så nu står der seks kufferter i forskellige størrelser ude på fortovet. De er flankeret af vores gamle, runde fyrretræsbord fra midten af halvfjerdserne og en gammel fyrretræssofa fra først i firserne. De har taget plads op i kælderen i årevis, for det kunne jo være, at nogen af pigerne kunne bruge disse ting, når de engang flyttede hjemmefra.
Men helt ærligt - fyrretræsmøbler. De er for unge til at være trendy igen og for gamle til, at vi selv vil have dem - de er rigtig i lømmelalderen.
Anderledes er det med mit gamle forstørrelsesapparat - dyrt var det, da jeg købte det for 30 år siden og lavede sort-hvide billeder i køkkenet, indtil jeg fik mit permanente mørkekammer sat op.
Nu er alt det gode gamle udstyr fortrængt af det digitale, som er mindre besværligt og tager mindre plads op. Men jeg husker stadig den særlige lugt af fremkalder, stoppebad og fixer. Og det særlige orangerøde skær.
Det er jo problemet, når man har en stor kælder - det kan jo altid være der, indtil nogen en dag får brug for det.
Det er der måske også nu, jeg har set adskillige langsomtkørende biler med trailere passere forbi. Men gad vide, om der er afsætning på fyrretræsmøblerne og min gamle konfirmationskuffert, som jeg rejste med i Kaukasus og på Balkan?
View this post in English