Det var sidste aften i New York. Vi havde spist dejligt på en lille italiensk restaurant i nærheden, havde lyttet til god musik et par gader væk. [Se forrige blogindlæg.] Og nu skulle jeg lige se det sidste af Katjas nabolag, inden jeg skulle rejse tilbage.
I en lille bar - GalleryBar, ikke langt derfra i Orchard Street, sang en ung mand og spillede guitar i et lille mørkt lokale. Facaden ud til gaden var nærmest rullet tilside i denne indian summer, så man ikke fornemmede, at det var sidst i oktober. Musikken gav en god grundstemning, men grunden til, at vi gik ind, var billederne, der hang på væggen. De var dybt fascinerende.
Her er galleriets egen omtale af det.
Det er fotografen Ashley Gilbertsons billeder som krigsfotograf i Irak, jeg taler om. Oppe på bardisken lå et bladreeksemplar af bogen, der hører til udstillingen.
Jeg skulle ikke mange sider ind, før jeg var klar over, at jeg måtte have denne bog med hjem.
En af de afgørende ting for mig var, at selv om han var embedded, er hans billeder ikke patriotiske og forudsigelige.
Men de skildrer hverdagen, som den er, for mange soldater i den krig, der på forhånd var dømt til at mislykkes.
Siden hen har jeg set både udstillingen og fotografen omtalt flere steder - og jeg oplister linkene her:- Et videointerview med fotografen, opdelt i flere kapitler
- NPR - National Public Radios omtale og interview med fotografen
- Fotografens egen hjemmeside
- Køb bogen online på Amazon her
- eller hos udgiveren
View this post in English
0 Kommentarer til “Whiskey Tango Foxtrot ”