Vi kom til at diskutere den sjove talemåde, som vi selv brugte som børn, og som børn i dag også bruger:

- Og så var vi lige fine damer, som skulle ud og købe ind.
- Ja, og vi ville ikke have de små med.
- Nej, for ingen måtte sige noget om det til vores mænd.

Hvad hedder det egentlig, sådan grammatisk?

Børnene konstruerer virkeligheden, aftaler reglerne, mens legen kører, altså i nutid. Formelt er sætningerne i datid, men indholdsmæssigt er de i fremtid. Og hvis legen ikke udspilles mellem to helt jævnbyrdige, er der en underliggende tone af bydemåde over det.

Vi diskuterede længe uden at nå til en afklaring. Enden på det blev derfor, at vi efterfølgende måtte konsultere Line P fra den kloge og fornøjelige weblog, Blogbogstaver.

Efter et par dage, hvor jeg forestiller mig, at hun må have konsulteret adskillige bøger og tidsskrifter, kom hun tilbage med det enkle svar, omtalt i Mål & Mæle helt tilbage i 1984: Legedatid.

Hvor svært kan det være. Ikke noget lærd og akademisk udtryk – ingen vidtløftige konstruktioner som futuristisk konjunktiv, indiskutabel imperativ eller perifrastisk futurum. Klart og enkelt, så det kom bag på os alle.

Opløftende, at sprogvidenskaben også kan udtrykke sig klart.

Lidt af et jubilæum, må jeg sige – var bortrejst på dagen.

Kirsten og jeg fejrede det med en god middag i en restaurant langs åen i Århus – vi er jo midt i ferien for mit vedkommende og Kirsten deltager i den tensing-festival for ungdomskor for hele Europa i KFUM og KFUK-regi, som Danmark i år er vært for. Vi var til en gospelgudstjeneste med en del af de 1.500 unge deltagere bagefter.

Jeg er lidt forbavset over, hvor hurtigt de tredive år egentlig er gået – men når jeg ser tilbage på, hvor mange forskellige jobs og jobfunktioner, jeg har hat i den tid, er der nok til alle årene. Læg hertil et utal af fritidsaktiviteter, fire børn og to koner – så er det vel ikke underligt, at tiden er fløjet så hurtigt.

Heldigvis er der mange ting at kaste sig over, nye områder som skal opdyrkes, ting som skal læres og mål som skal nås. Der er tid nok og fremtiden venter allerede i morgen.

A luta continua!

Efter at jeg et stykke tid har eksperimenteret med forskellige former for online-multimedia, er jeg for alvor blevet en evangelist efter at have opdaget det lille program Soundslides.

Det er ganske enkelt, kan ikke så mange forskellige ting. Men inden for sit felt er det ganske enkelt et lille mirakel.
Prisen er latterlig lav – knap 40 USD, 240 kroner efter dagens kurs.
Men på kort tid kan man skabe sine egne små multimedieproduktioner.

Indtil for nylig var det forbeholdt macintosh-brugere – så jeg holdt liv i min gamle G3-pismo laptop.
Men pludselig lancerede Joe Weiss en pc-udgave. Og så var jeg helt 100 procent solgt. I gang med Paypal og visakortet. Og et øjeblik efter var jeg oppe og køre.

Se mine egne produktioner her
Og mine første produktioner i arbejdsmæssig sammenhæng

Jeg giver højeste points:

Det er en udstilling i ét butiksvindue, hvor arkitekten og fotografen Jens Frederiksen med jævne mellemrum udskifter billedet og erstatter det med et andet i høj fotografisk kvalitet.

Der er ikke tale om digitale billeder, der tages på et øjeblik og printes ud.

Nej, Jens Frederiksen sværger til gamle teknikker, der tager tid – og hvor det er nødvendigt at kæle for detaljen.

Nu er galleriet gået online og kan ses på nettet på adressen:http://www.j-fr.dk