Engang i forrige årtusinde lærte jeg i fysik, at det glatteste, man kunne finde på jorden, var våd is.

Fra brusebadet havde vi jo tidligt erfaringer med våd sæbe.

Og det var længe før, at Erica Jong i kvindebevægelsens Sturm-und-Drang-år talte om ‘the zip-less fuck’.

Men på den sidste dag i februar i år blev jeg, som er en hund efter ‘sammenlignende billeddannelser i ubevogtede øjeblikke’ (Storm P.), alligevel belært om, at der er noget, som er glattere end det, vi lærte om i skolen.

Med min lingvistiske botanisérpincet har jeg forsigtigt hentet følgende sprogblomst frem fra Politiken, hvor Bo Tao Michaëlis rekommanderer dagens film på tv-kanalerne.

I en beskrivelse af filmen ‘Kodenavn: Mercury’ hedder det om indehaveren af en filmrolle, at han var ‘mere slesk og slimet end et bundt ål i en krukke glidecreme’.

Man ser det for sig…