Så er vi henne ved den årlige tradition, hvor jeg lukker ned for de sociale medier for at koncentrere mig om noget andet. De første dage har jeg som regel abstinenser, mens jeg opdager, hvor mange gange jeg egentlig lige kigger på telefonen i løbet af en dag. Tror jeg vil bruge tid på at læse mere avis, tage flere billeder og måske ligefrem tilse min meget forsømte hjemmeside.