+45 8161 4338 mail@hovering.dk
Kuratorsprog

Kuratorsprog

Jeg har altid kunnet se mig gal på kuratorsproget på kunstmuseer, i kataloger og på gallerier. Så da jeg fik lejlighed til at afprøvet AI-robotten  Chat GPT 4, slog jeg til med prompten: “Du er kunstnerisk kurator og skal med opbydelsen af al din viden beskrive dette kunstværk og sætte det i kunsthistorisk sammenhæng.” 

Vi starter med billedet ovenfor

CHAT GPT: Dette fotografi viser en ung kvinde, der tager en selfie, iklædt en farverig og mønstret kjole, som trækker paralleller til retro- eller vintage-moden. Billedet fanger hende i et øjeblik af selvoptagethed, hvilket er karakteristisk for den moderne tidsalder, hvor selvfremstilling og sociale medier spiller en central rolle.

I en kunsthistorisk sammenhæng kan billedet sammenlignes med værker fra popkunstbevægelsen, der opstod i 1950’erne og 60’erne. Popkunsten, repræsenteret af kunstnere som Andy Warhol og Roy Lichtenstein, fokuserede på populærkultur og massemedier. Dette fotografi kan ses som en moderne fortsættelse af popkunstens fascination af det almindelige og det hverdagsagtige, her gennem den udbredte praksis med at tage selfies.

Kompositionsmæssigt minder fotografiet om værker fra den amerikanske fotograf Diane Arbus, der er kendt for sine ærlige og ofte konfronterende portrætter af mennesker. Arbus’ arbejde fokuserede på at afsløre det ekstraordinære i det ordinære, hvilket også er tilfældet her, hvor et almindeligt øjeblik bliver ophøjet til kunst.

Fotografiet kan også associeres med den moderne street photography-tradition, som dokumenterer hverdagslivet i det offentlige rum. Kunstnere som Vivian Maier og Henri Cartier-Bresson har fanget lignende spontane øjeblikke, som fortæller noget essentielt om den tid, de blev taget i. I dette tilfælde siger billedet meget om vores nuværende tidsalder, hvor selvrepræsentation og teknologi er uadskillelige.

Den centrale kvinde er placeret i skarp fokus mod en mere udvisket baggrund, hvor andre mennesker udfører deres egne aktiviteter. Dette skaber en vis dybde og lagdeling i billedet, hvilket trækker på teknikker brugt af impressionister som Degas, der ofte legede med fokus og perspektiv for at skabe dynamiske kompositioner.

Samlet set er dette fotografi en samtidsdokumentation, der både trækker tråde tilbage til popkunsten, street photography og impressionismen, og samtidigt taler til vores nutidige kultur præget af digitale selvfremstillinger. Det viser en verden, hvor teknologiens rolle i vores selvforståelse og sociale interaktioner er central, og formår på én gang at være både kritisk og celebrerende overfor denne udvikling.

CHAT GPT fik også et andet billeder, og her er bedømmelsen:

“Dette fotografi portrætterer en ung kvinde i en introspektiv eller eftertænksom tilstand, hvor lyset fremhæver hendes ansigt og trækker bløde skygger over resten af hendes form. Baggrunden er mørk og diskret, med en anden person, der kun delvist kan anes i skyggerne. Den enkle og sparsomme belysning skaber en næsten meditativ stemning i billedet.

Fotografiets intime og stilfærdige atmosfære kan sammenlignes med værker af barokmalere som Caravaggio, der mestrede brugen af chiaroscuro – kontrasten mellem lys og mørke – for at fremhæve emotionelle og psykologiske dybder i sine portrætter. Ligesom Caravaggio brugte lys til at dirigere seerens opmærksomhed mod specifikke dele af billedet, anvendes her lyset til at fokusere på kvindens ansigt, hvilket skaber en følelse af introspektion og indre ro.

Kompositionen kan også minde om værker af den danske maler Vilhelm Hammershøi, der ofte arbejdede med stilhed, isolation og subtile lys- og skyggeeffekter i sine interiørbilleder. Hammershøi var kendt for sine spartanske og næsten minimalistiske indretningsportrætter, hvor figurerne ofte vendte sig væk fra beskueren eller befandt sig i dyb tanke. Denne følelse af ro og kontemplation er også til stede i dette fotografi.

Desuden kan vi se paralleller til moderne fotografers arbejde, såsom Henri Cartier-Bresson, som fokuserede på at fange det “afgørende øjeblik.” Selvom dette billede er roligt og ikke dramatisk, fanger det et øjeblik af dyb personlig reflektion, der fortæller en stille historie om kvindens indre verden.

Den kvindelige figur i forgrunden bærer et simpelt, men symbolsk smykke af muslingeskaller, hvilket kan pege på en forbindelse til naturen eller måske endda en kulturel eller spirituel betydning. Dette element tilfører billedet en ekstra dimension og kan få beskueren til at reflektere over kvindens baggrund eller historie.

Samlet set præsenterer dette fotografi en moderne fortolkning af klassiske kunsttraditioner, hvor lys og skygge, ro og introspektion spiller centrale roller. Det skaber en intim og tankevækkende oplevelse for beskueren, og indskriver sig dermed i en lang tradition af kunst, der søger at fange og formidle menneskets indre liv og følelser.”

Nicaragua 1986

Nicaragua 1986

Jeg rejste i Nicaragua i foråret 1986 i forbindelse med gymnasieelevernes Operation Dagsværk, samtidig med at jeg fotograferede og optog lyd og interviews til små indslag i Danmark Radio.
Jeg fandt lige et par gamle dias frem, som jeg affotograferede.

CD-covers der aldrig har eksisteret

CD-covers der aldrig har eksisteret

En aften sad jeg og legede lidt med nogle af mine koncertfotografier fra forskellige jazzkoncerter og fik den ide at lave en række cd-covers til fiktive albums, som jeg godt gad høre selv.

Det blev til disse – klik på de enkelte billeder for at se i stor størrelse

 

Dobbelt op på forsagelsen

Dobbelt op på forsagelsen

Så er vi henne ved den årlige tradition, hvor jeg lukker ned for de sociale medier for at koncentrere mig om noget andet. De første dage har jeg som regel abstinenser, mens jeg opdager, hvor mange gange jeg egentlig lige kigger på telefonen i løbet af en dag. Tror jeg vil bruge tid på at læse mere avis, tage flere billeder og måske ligefrem tilse min meget forsømte hjemmeside.